- Denne sang handler om en lidenskabsforbrydelse: En mand opdager, at Delilah har været ham utro, så da hendes elsker går, dukker han op ved hendes dør og stikker hende ihjel. Teksten er blødgjort af en fængende rytme og et iørefaldende omkvæd, der egner sig til at synge, hvilket fører til mange situationer, hvor (ofte berusede) folkemængder synes, at de synger, 'My my my Delilah...'
- Findes der en rigtig Delilah? Kommer an på hvem du spørger. De officielle skribenter for denne sang går til det engelske hold af Les Reed og Barry Mason, hvis andre kreditter inkluderer 'Here It Comes Again' af The Fortunes, 'The Last Waltz' af Engelbert Humperdinck og 'Kiss Me Goodbye' af Petula Clark (som også ramte #15 i USA i 1968).
Sylvan Mason, som var gift med Barry, da disse sange blev skrevet, hævder dog, at hun er medforfatter. Vi bekræftede hendes påstande, da hun viste os retsprotokoller fra sit skilsmisseforlig, der beviser hendes forfatterskab. Hun er også blevet undersøgt af store aviser, der anerkender hende som medforfatter, og Tom Jones nævner hende som tekstforfatter på sporet i sin selvbiografi.
I 2001 fortalte Barry Mason til den britiske avis Solen at han baserede sangen (minus blodsudgydelserne) på en pige, han mødte på ferie i Blackpool, England, da han var 15. De havde en sommerfest, men da det blev tid til, at hun skulle vende hjem til Llandudno i det nordlige Wales, fortalte hun Barry, at hun havde en kæreste, og det var slut mellem dem. Mason er citeret i avisen for at sige: 'Jeg var knust. Jeg rystede det aldrig af mig, og jeg blev syg af jalousi og en hel masse smerter. Hun havde mørkt hår, grublende øjne, og hun var virkelig ilsk. Hvis der er en typisk walisisk pige, så var det hende.'
Mason sagde, at hun hed Delia, hvilket var umuligt at integrere i en sang ('Hvorfor, hvorfor, hvorfor Delia' virkede ikke). Et årti senere, i samarbejde med Reed, fik han idéen til at ændre hendes navn til Delilah, og de skrev den berømte sang. 'Jeg blev bare mere og mere oparbejdet for hver linje,' sagde han. 'Jeg lagde mit hjerte og min sjæl i den sang - og det var sådan 'Delilah' blev født.'
Solen gik i gang med en søgen efter den mystiske kvinde, der inspirerede sangen, og bad læserne ringe ind, hvis de kendte Delia fra Llandudno. De afbrød eftersøgningen, da de hørte fra Sylvan Mason, som forklarede, at hun var med til at skrive sangen, og at der ikke var nogen Delia. Ifølge Sylvan havde Les Reed allerede skrevet omkvædet 'Why, why, why Delilah', og teksten er baseret på musicalen fra 1954 carmen jones . 'Les Reeds idé var at skrive en moderne Samson og Delilah-sang, men vi lod os rive med, og det endte som carmen jones ,' hun fortalte WalesOnline , og tilføjer, at linjen 'Jeg var fortabt som en træl, som ingen mand kunne befri' er en henvisning til, at Samson blev bundet.
Sylvan siger, at de komponerede sangen på to timer, og den flød bare ud. 'Det handlede om fyrens elsker,' sagde hun. 'Hun havde været sammen med en anden hele natten. Han var jaloux, og havde sikkert drukket - og så stak han hende.'
Bedt om at svare, fortalte Barry Mason Solen , 'Jeg har ingen kommentarer til min tidligere kones meninger.' - For at forklare, hvordan denne sang kom sammen, fortalte Sylvan Mason til Songfacts:
'I 1968, som det plejede at være, mødtes min daværende mand Barry Mason og musikeren Les Reed sammen, normalt i Less hus i Woking rundt om det smukke polerede træ, flygel eller nogle gange i et musiklokale hos Frances Day and Hunter , lige rundt om hjørnet fra Danmarksgade. FD&H var de overordnede udgivere af Donna Music, Les' første forlag. De ville gennemtæve et par koncepter til en sang. Les ville bringe eller arbejde på en melodi, og en titel ville man normalt blive enige om. Nogle gange tog Barry mine titler til Les. En af dem 'Don't Linger With Your Finger on the Trigger', optog Les selv og optrådte på Beat Club i Bremen for at synge den.
Deres første indsats ville blive lagt ned på vores bærbare båndoptager, og Barry ville bringe dette, enten hjem til mig, eller til et kontor, hvor vi kunne arbejde på det sammen. Vi ville begge have et udklipsholder til at skrive vores ideer ned, og jeg ville skrive de færdige tekster på min skrivemaskine derhjemme. Nogle gange var vi stadig i gang med at færdiggøre sangtekster og tog vores klippekort med til et værelse ovenpå i Les' Wessex-studier, mens arrangementet til demoen blev lagt ned og indspillet.
I tilfældet med 'Delilah', som ankom en solrig morgen via den sædvanlige båndoptager, blev det rå bånd afspillet for mig på et kontor i Chappell Music, 19 St. George Street, hvor Barrys forlag (Patricia Music) var baseret. På første sal var der et lille værelse med et klaver og et skrivebord i venstre side af bygningen (som man så ud fra gaden). Adgang var via administrerende direktør Stuart Reids receptionsområde.
Melodien var allerede lagt ned i sin helhed af Les Reed, som også havde fået idéen til sangens tema, og et omkvæd, der havde to linjer af 'Iy Yi Yi, Delilah.' Les havde foreslået, at sangen skulle være baseret på historien om en moderne Samson og Delilah, og Barry og jeg gik i gang.
Da Delila fandt en måde at få 'Lulling Samson til at sove på sit skød, advarede Delila de filisterske herskere, som ventede i skyggen på at fange ham. De klippede Samsons hår og bandt ham i hans nyligt svækkede tilstand, stak hans øjne ud og tvang ham til at male korn i fængslet i Gaza i en moderne kontekst, men jeg må indrømme senere Leonard Cohen. formåede at gøre et fantastisk stykke arbejde med ' Hallelujah ' i 1984. Det var heller ikke en let opgave for ham. Han 'skrev tilsyneladende omkring 80 udkast til vers til 'Hallelujah' med en skrivesession på Royalton Hotel i New York, hvor han blev reduceret til at sidde på gulvet i sit undertøj og banke hovedet i gulvet.'
Efterhånden som sangen skred frem, efter at have kæmpet lidt, besluttede vi at skifte til at lave den om historien i filmen fra 1954. carmen jones som jeg havde set som ung pige, og som var baseret på sceneproduktionen af samme navn fra 1943 af Oscar Hammerstein II, som var inspireret af en tilpasning af Prosper Mérimée-novellen fra 1845 Carmen , og hvor Harry Belafonte, opslugt og betændt af lidenskab, jalousi og raseri, kvæler utroskabskvinden Carmen (Dorothy Dandridge), mens hun håner ham. Vugger hendes døde krop og synger, 'String Me High on a Tree, so that I soon will be, with my skat, my baby, my Carmen', mens han lukker hendes øjne, og militærpolitiet kommer ind i rummet gennem døren, og tag ham væk.
Den eneste linje, der var tilbage fra det oprindelige forsøg på bibelhistorien, var 'Men jeg var tabt som en slave, som ingen mand kan befri', hvilket stadig syntes at passe til den nye historievinkel.
Det var en af de tekster, der bare flød, efter at den oprindelige idé eller tema har taget fat. Det samme skete med ' Love Grows (Where My Rosemary Goes) ', som jeg skrev de fleste af teksterne til med Tony Macaulay i slutningen af 1969. Begge blev afsluttet uden omskrivninger på under to timer.' - Tom Jones blev derefter slået til ridder. Et lidt kendt faktum om denne optagelse er, at en anden fremtidig ridder af riget sang på den, Elton John. Ifølge Philip Normans biografi Sir Elton , tiderne var hårde for den dengang håbefulde superstjerne, og han tog alt det sessionsarbejde, han kunne få, og blev i dette tilfælde en uadskillelig stemme i omkvædet bag den melodramatiske Tom Jones #2 smash hit single 'Delilah'.
- 'Delilah' blev også indspillet af The Sensational Alex Harvey Band, Connie Francis, Ray Conniff, Jerry Lee Lewis, The Platters og The Ventures. >> Forslag kredit :
Alexander - London, England, for over 2 - Tekstforfatter Barry Mason blev spurgt i et interview med International Songwriters Association's Sangskriver magasin, om han ofte lod sig inspirere af et tema, når han skrev sange. Mason svarede: 'Normalt ville det være en linje, især en titellinje, der ville være inspirationen for mig. Til 'Delilah' blev jeg inspireret af 'Jezebel', det gamle Frankie Laine-hit. Jeg plejede at elske 'historiesange', da jeg var barn. Jeg gjorde noget, der hed 'Kør sikkert Darlin''.
- P. J. Proby og amerikansk sanger, der havde et par mindre hits i 60'erne ('Hold Me', 'I Can't Make It Alone') var den første til at indspille denne sang, men han gjorde det under protest og nægtede at udgive det, så det gik til Tom Jones.
I Probys originale version er omkvædet 'Eye Yi Yi Delilah' - Tom Jones ændrede det til 'My My My Delilah'.
Probys gengivelse dukkede op i 2008, da den blev inkluderet på kompilationen Det bedste fra EMI-årene . - Tom Jones huskede til Posten på søndag 6. februar 2011: 'Jeg kan huske, da jeg hørte 'Delilah' første gang, at jeg tænkte: 'Dette er bare en komedieplade.' Min leder sagde: 'Ja, men vi vil have, at du gør det seriøst.' Når du først hører det, tror du, at det er et brølende, vi-er-mestre-nummer. Men det handler faktisk om en mand, der dræber en kvinde.
Den er indspillet i stil med en gammel drikkesang – du kan forestille dig alle de tosser, der vinker i luften på en gammel pub. Delilah er altid fantastisk at optræde på scenen – når publikum hører messingblæserne i begyndelsen, begynder de at gå efter det, før jeg overhovedet åbner munden.' - Sangen er populær blandt tilhængere af Stoke City Football Club, som har adopteret den som deres hymne. Historien fortæller, at sangen blev valgt, da en gruppe Stoke City-fans havde en alkohol-infunderet sang på en pub. Da politibetjente bad dem om ikke at synge nogen sange med bandeord, kom 'Delilah' på jukeboxen, og resten er historie.
- Efter at Tom Jones fremførte sangen før Wales' historiske rugby-sejr over England i 1999, adopterede walisiske fans den som deres uofficielle hymne. Den walisiske Rugby Union spiller nu sangen på Millennium Stadium før kampe.
- I 2014 opfordrede Dafydd Iwan, folkesanger og tidligere præsident for Plaid Cymru (Party of Wales), walisiske rugby-tilhængere til at stoppe med at synge dette ved kampe, fordi det bagatelliserer vold mod kvinder. Tom Jones svarede i et BBC-interview: 'Det er ikke en politisk udtalelse. Denne kvinde er ham utro, og [fortælleren] mister det bare... Det er noget, der sker i livet.' Han tilføjede: 'Hvis det skal tages bogstaveligt, tror jeg, det tager det sjove ud af det.'
Iwan fortalte så The Guardian han prøvede ikke at få sangen forbudt, men han prøvede at få folk til at tænke over de sange, de synger. 'Alt, jeg kan håbe på – og måske bliver det håb nu til dels opfyldt – er, at du næste gang, du slår denne meget sangbare sang, skåner en tanke til den stakkels kvinde, der 'ikke griner mere' og undgår at føle sympati for den stakkels spadestik, der slog hende ihjel, fordi han 'bare ikke kunne holde til mere''
Sangens medforfatter Sylvan Mason vejede ind i kontroversen og fortalte Storbritannien Telegraf , 'Du skal ikke give Delilah skylden for alt dette - skyld på øl. Grunden til, at der er mere vold i hjemmet efter rugbykampe, er fordi mænd har drukket... Det har ikke noget med Delilah at gøre.'
